IPguide.dk
Her er du:  Forside > Nyheder > FON - gratis trådløs internetadgang og Skype IP-telefoni

Nyheder



FON - gratis trådløs internetadgang og Skype IP-telefoni

FON WiFi Router giver dig internetadgang både hjemme og når du er på farten. Og SMC-Skype WiFi lommetelefonen kan bruges på routeren, som her er vist sammen med 2 gange 20 DKK.

Hvis du køber en SMC-Skype WiFi lommetelefon får du helt uden beregning tilsendt en FON WiFi Router. Du kan også få routeren, ved at en de mange tusinde, som allerede har en, forærer dig en router uden omkostning for hverken giver eller modtager.

Når du har fået en FON WiFi Router skal du koble den til din internetforbindelse.

FON WiFi Router kommunikerer samtidigt på to forskellige måder. Routeren præsentere sig med to trådløse signaler som f.eks. FON_Privat og FON_Hotspot.

FON_Privat sætter du op med din egen krypteringsnøgle, som kun du, din familie, venner og forretningsforbindelser kender, så de kan bruge den, når de er på besøg hos dig.

FON_Hotspot styres af FON. Dvs alle som er medlemmer af FON, kan logge ind på den, og på den måde få gratis internetadgang. Forudsat selvfølgelig at de er indenfor routerens rækkevidde. Medlemsskab af FON er gratis.

FON er en måde, hvorpå du deler din internetadgang med andre medlemmer af FON - de låner din internetadgang og du låner deres. Vil du ikke dele, kan du slukke for routeren. FON stiller en liste til din rådighed, så du altid kan se hvem af FONs medlemmer, som er eller har været logget på din FON_Hotspot og hvornår.

Alle, som har et FON_Hotspot, bør registrere placeringen i FONs database. Så kan alle, som har et GPS navigationssystem, downloade en såkaldt POI-fil (Point Of Interest), og så altid, når man er på farten, finde nærmeste FON_Hotspot. På dette Hotspot kan man så gratis surfe eller ringe via Skype på den bærbare - og om få uger også via lommetelefonen - dvs uden tændt PC. IPguide testede på et Tom Tom GO 910 navigationssystem, systemet kan finde 579 FON_Hotspots alene i Danmark. Har man ikke en GPS, kan man selvfølgelig også se alle FON_Hotspots på et Google Map.

IPguide har testet FON med succes. Der er en ting som endnu ikke fungerer: SMC-Skype WiFi telefonen fungerer endnu ikke på FON_Hotspot, men de som står bag udviklingen af telefonen har lovet en gratis softwareopdatering til telefonen i februar 2007, sådan at den fungerer på alle FON_Hotspot. Telefonen fungerer allerede fint på FON_Privat.

Investorerne bag FON er Skype, Google, Index Ventures og Sequoia Capital.

Læs om SMC-Skype WiFi telefonen her.

Du kan købe Skype-SMC WiFi telefonen her i Skypes egen online Shop.

Du kan læse mere om FON og tilmelde dig FON her.

Softwareopdatering af lommetelefonen

Den ovenfor omtale opdatering til lommetelefonen er nu tilgængelig hos FON. IPguide har testet download af software og opdatering af telefonen.

(Kilde: IPguide. Nyhedsdato: 28/01/2007. Opdateret: 24/02/2007.)


 Se oversigt over nyheder fra IPguide.dk
Om IPguide.dk   |    Personlige oplysninger  |    Leveringsbetingelser   |   Sitemap    |   Annoncer    |   Presse    |   Kontakt
Copyright 2005-2010 © IPguide ApS Du kan betale med Dankort Intern1 ApS