Nyheder
Web-konferenceværktøjet UnyteDel applikationer eller hele dit skrivebord med en eller flere venner samtidig med at i kommunikerer via Skype.
Unyte, er et værktøj, som gør det muligt at dele en applikation med en eller flere andre.
IPguide har prøvet at dele et større Excel-regneark med en anden bruger. Den som starter delingen kan bestemme, om den anden brugers mus også skal have "magt" over applikationen, eller den anden blot skal se med. Og alt kan ses i samme kvalitet hos modtageren, som det kan ses på afsenderens skærm.
Her er nogle eksempler på Unytes anvendelsesmuligheder:
- Du kan lave en præsentation for andre live fra din PC.
- To læger kan sidde mange kilometer fra hinanden og have dialog om f.eks. et røntgenbillede. Begge kan se og bearbejde billedet samtidigt.
- Du kan "få tildelt magten" over en af dine venners PCer og løse et problem på PCen medens din ven følger med. Hvis der skal indtastes kodeord, kan din ven gøre det, uden at du kan læse kodeordet.
- Du kan færdiggøre et dokument sammen med en anden. I kan skiftes til at lave de formuleringer, som I er bedst til.
- Du kan færdiggøre et program sammen med en anden.
Deling mellem 2 - kaldet 1 til 1 - er gratis. Deling 1 til 4 er gratis i en prøveperiode og koster herefter ca. 70 DKK pr måned.
Du får det bedste resultat, hvis den PC, som du deler med, er tilsluttet internettet med høj hastighed, men der er mulighed for i Unyte at justere på f.eks. antallet af farver, sådan at transmission også kan lade sig gøre over langsomme forbindelser.
Unyte fungerer under Windows 2000 og Windows XP. Du skal have Skype og Unyte installeret for at kunne dele ud til andre. De som ser med, behøver ikke at have Skype eller Unyte - blot de har en web browser. Men skal de kunne se og høre dig, skal de også have Skype.
Hvis den du vil dele med bruger Skype, skal vedkommende blot klikke på det link, som Unyte automatisk sender som Skype Chat, når du klikker på "Share With".
Unyte er udviklet af firmaet WebDialogs, Inc. som er hjemmehørende i Massachusets USA. Unyte er Skype Certified.
Du kan hente Unyte ved at klikke her.
Du kan hente nyeste Skype version fra Skypes hjemmeside ved at klikke her
.
(Kilde: IPguide. Nyhedsdato: 25/03/2006)
Se oversigt over nyheder fra IPguide.dk