Nyheder
Google ser alt - se med !Med Google Street View kan du bevæge dig rundt på gader og veje i Danmark - medens du sidder behageligt i din yndlingsstol.
Den 21. januar 2010 åbnede Google for 3D billederne fra tusindvis af kilometer danske veje og gader. Med musen kan du på Google Maps bevæge dig til et sted på kortet - fx ved det hus eller den ejendom, som du bor i. Så kan du se dig omkring. Du kan finde parkerede biler, som du kender, og hvor Google måske endda har glemt at sløre nummerpladen. IPguide har allerede fundet en bil med skarp nummerplade.
De kameraer, som Google har benyttet til optagelsen af de titusindvis af enkeltbilleder, har været placeret i omkring 2,5 meters højde - dvs kameraerne har kigget ind over mange hække - så måske du kan få øje på nogen du kender i en eller anden have.
Google vil ikke gå for tæt på dit privatliv - derfor er det let at få Google til fx at sløre en nummerplade eller et ansigt, hvis det ikke allerede er gjort.
(Kilde: IPguide.dk og Google. Nyhedsdato: 31/01/2010.)
Se oversigt over nyheder fra IPguide.dk