IPguide.dk
Her er du:  Forside > Artikler > Skype – IP telefoni bryder grænser – og det er billigt

Artikler



Skype – IP telefoni bryder grænser – og det er billigt

Denne artikel fortæller dig, at Skype især er fordelagtig på tværs af landegrænser, men artiklen giver dig også eksempler på, at der kan spares rigtig mange penge, f.eks. ved opringninger til unge og studerende og ved telefonmøder.
IPguide anbefaler, at du først læser artiklerne Skype – introduktion til verdens bedste og billigste internet telefoni og Skype – fastnet, mobilnet og internet samarbejder


Flyt til udlandet med dit danske fastnetnummer
Din Skype telefon er et program på din PC. Derfor kan du f.eks. tage PCen med til en lejlighed eller et hotel i Frankrig. Her tilslutter du PCen til internettet. Når nogen så ringer til dig, ringer din Skype telefon. Og det koster intet ekstra. Hverken for den der ringer eller for dig.
Det er en fin service for dine danske venner, at du har et dansk fastnetnummer, da opkald til fastnet koster en brøkdel af opkald til f.eks. en mobiltelefon. Og modtager du opkald på din mobiltelefon i udlandet koster det også dig mange penge. Det koster ikke noget for dig at modtage opkald på Skype.
Har du også mange kontakter i Frankrig, kan du købe et fransk SkypeIn fastnetnummer. Når dine danske venner ringer, taster de dit danske nummer, og når dine franske venner ringer, taster de dit franske nummer. Og du får opkaldet uanset hvor i verden du opholder dig – forudsat din PC er tilkoblet internettet, ellers svarer din telefonsvarer.

Telefonmøde med op til 5 deltagere
Du kan med få museklik indkalde og afvikle et telefonmøde på Skype.
Der kan udover dig deltage op til 4 andre i telefonmødet.
Du afholder alle omkostninger – men de er små.
Hvis der udover dig deltager to, som du begge har ringet op på deres Skypenavn, én, som du har ringet op på et fransk fastnetnummer og én, som du har ringet op på et australsk mobilnummer, så er de samlede minut-møde-omkostninger 1*0€+2*0€+1*0,017€+1*0,165€ +15%VAT. Dvs i alt ca. 1,60kr. Og regnestykket holder uanset hvor i verden du befinder dig, når blot din PC er koblet til internettet.
Hvis alle 5 bruger Skype, så er minut-møde-omkostningerne nul.

350kr ialt for eet år
Det er forudsat at du allerede har en PC som er tilkoblet internettet.
Du indbetaler ialt 40€+15%VAT eller i alt ca. 350kr til Skype. For dette beløb får du udover de mange gratis muligheder dit eget 8 cifrede danske fastnetnummer i eet år, du får din egen telefonsvarer og 10 af de 40€ er såkaldt forudbetalt taletid, som du bruger af, hver gang du anvender SkypeOut. Dvs du kan tale i ca. 10 timer med danske fastnetnumre for de 10€. Når du har brugt de 10€ kan du tanke op.
Al indbetaling sker med kreditkort via internettet.

Skype - fastnettelefon til unge og studerende
Mange forældre har opdaget, at det er dyrt at ringe fra en fastnettelefon og til de unges mobiltelefon.
Hvis en forælder fra en fastnettelefon i alt ringer 1 time pr måned til den studerendes mobiltelefon koster dette f.eks. 60*12*1,50kr - dvs i alt 1080 kr.
Det er derfor oplagt, at unge og studerende udover mobiltelefonen anskaffer Skype og SkypeIn. SkypeIn koster ca. 260kr for eet år.
Ringer forælderen fra Skype til Skype er det gratis, og ringer forælderen fra en fastnettelefon til Skype koster det fra 0 og op til omkring 100kr - afhængig af hvilken type fastnetabonnement forælderen har.
Så der kan i dette typiske eksempel spares over 90%.

Du har nu læst lidt om, hvad Skype koster.

Du kan hente Skype og du kan købe SkypeIn og SkypeOut her: Skype


 Se oversigt over artikler på IPguide.dk

Nyheder

Grøn FAX - det kan betale sig

Det er billigere for dig og bedre for miljøet at slukke for den gammeldags FAX.
IPguide har set på PamFAX - der fx kan samarbejde med Skype.


Google ser alt - se med !

Med Google Street View kan du bevæge dig rundt på gader og veje i Danmark - medens du sidder behageligt i din yndlingsstol.


Nyhedsbrev

Navn:
E-mail:

IPguide.dk's nyhedsbrev er din mulighed for at modtage spændende gratis nyheder.

Om IPguide.dk   |    Personlige oplysninger  |    Leveringsbetingelser   |   Sitemap    |   Annoncer    |   Presse    |   Kontakt
Copyright 2005-2010 © IPguide ApS Du kan betale med Dankort Intern1 ApS